Regnbuen Privat Pasning

 

Mine åbningstider

Mandag: 8.00 - 15.30
Tirsdag - torsdag: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 - 15.00

Jeg har 6 årlige fridage som afspadsering for mine åbningstider udover 37 timer.

Pris

Det koster det samme at blive passet hos mig som en vuggestue plads i en daginstitution i barnets hjemkommune (12 måneder om året).

Antal børn

Jeg passer normal fire børn, men der kan være op til fem børn ved overlap.

Kort om kosten

Jeg tilbyder varieret sund kost dagligt med fokus på god ernæring. Ca. 90% af kosten er økologisk.

Inspiration og vejledning får jeg af min gode veninde som er køkkenleder i en børneinstitution på Frederiksberg.

Dagligdagen hos mig

9.00 – 9.30 Formiddags mad

9.30 – 9.45 Morgensamling – vi synger mange sange, laver rim og remser m.m.

9.45 – 10.30 Dagens aktivitet

11.00 Frokost

11.30 – 12.00 Børnene puttes til at sove

Dette er vejledende med udgangspunkt i at barnet kun skal have en enkelt lur. I starten ser det som regel anderledes ud pga. indkøring og behov for at sove flere gange.

Sygdom og fravær

Barnet skal være rask for at være i pasning hos mig, det vil sige at barnet skal kunne følge hverdagen uden særlig pleje.

Jeg følger de grundlæggende regler for smitsomme sygdomme hos børn og unge og vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v

Samarbejde og forventninger

Jeg lægger stor vægt på et godt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt at have respekt for hinanden og at have fokus på dit barns udvikling. Derfor synes jeg det er meget vigtigt at man løfter opgaverne sammen og har en fælles forståelse af vigtigheden af at fremme barnets udvikling.

F.eks. når barnet skal lære at spise med en ske, forventer jeg også at forældrene samarbejder omkring det og også gør det samme hjemme selvom det kan rode lidt i starten J

Sproglig udvikling

Vi skal læse en masse bøger (dialogisk læsning), lave rim og remser og synge hver dag! Dette er med til at styrke rytmiske sans hos børnene hvilket gør at børn senere har nemmere ved at lære at læse og skrive.

Tur og udflugt

Vi elsker at komme på ture og udflugter, når alle børnene er faldet godt til. Vi tager til legeplads, i parken eller et lille smut forbi havnen, og så besøger vi også andre private børnepassere og leger med deres børn.
Derudover er vi også meget ude i vores dejlige have.

Sovepolitik

Søvnforskere mener at det er meget usundt at vække børn fra deres søvn og fraråder stærkt at gøre dette. Jeg følger deres råd og derfor vækker jeg ikke børnene fra deres lur.
Dette gælder også for børnene når de bliver store, hvor de kan have brug for at hvile selvom de ellers har vænnet sig af med at sove en lur.